På turen mødte deltagerne en amerikansk pressefotograf. På hans hjemmeside www.wrichphoto.com kan man finde billeder fra besøget under "greenland 2004"

Torsdag den 3 juni 2004 rejste følgende roere til Grønland: Jørgen Fredsø, Gert Wagner Hansen, Niels Frede Ros, Ebbe Hvidtfeldt, Jesper Ourø Jensen, Bjarne Kastberg, Robert Kjær, Per Larsen, Ebbe Parsner og Morten Bang
 

 1. rapport fra grønlandsgruppen afsendt som e-mail 5. juni kl. 0142

Netop hjemvendt fra en tur til indlandsisen, skønner vi os at sende dig en rapport om dagens gang. Ebbe og Frede startede tidligt i morges, nærmere sagt kl.0400 med højrøstet tale og fjernsyn, hvorefter vi andre måtte opgive at sove videre, selvom vi først kom i seng kl. 03.30 dansk tid.

Efter morgenmad tog vi en frisk cykeltur til den nærmeste havn, der ligger 13 km. væk, som krævede ganske meget ben arbejde (på trods af, vi matte leje cyklerne, måtte vi gå en del, eftersom bakkerne var af en betydelig stigning og det føltes som det gik mere op end ned). Det var en flot tur i en enestående natur og i flot vejr med høj himmel.

Vi indtog vores frokost med udsigt ud over Søndre Strømfjord, og det stramme program, måtte vi springe luren over, og straks skifte tøj til dagens tur til indlandsisen, som startede kl.13 ud for vandrehjemmet.

Vi blev installeret i et monstrum af en vogn, udstyret med kæmpe hjul og firhjulstræk, der kunne føre os ud til indlandsisen.

Efter en tur gennem et spændende og varieret natur med resterne efter nedstyrtede flyvemaskiner kom vi frem til indlandsisen, hvor vi i disse fantastiske omgivelser, indtog en whisky i de rette omgivelser, nemlig tilsat indlandsis. Efter flere forsøg med at dosere den rigtige mænge is i forhold til whisky, tog vi videre til det sted hvor vi grillmaden skulle indtages. Dette måltid bestod af grønlandske retter af tørret fisk, røget rensdyr samt røget søkongebryst, herefter fik vi grillet moskusokse samt rensdyr og sluttelig en god dansk pølse i svøb – under måltidet havde vi en udsigt udover indlandsisen samtidig med at moskusokser i passende afstand så til at vi spise deres familie. Vi tilbragte dagen sammen med et ”ældre amerikansk” ægtepar – han var fotograf og hun var underviser – han var ved at skrive en bog om den grønlandske natur incl. billeder og vi bidrog med et naturligt billede af 10 roere der indtager en flaske spiritus på indlandsisen.

Vi har med glæde konstateret, at isen på Lake Ferguson næsten er væk og vores dag i morgen skal bl.a. gå med at søsætte et par både og i øvrigt nyde naturen omkring søen – der er meget smukt omkring søen.

Jesper Ourø Jensen

Morgenroerne i Grønland 

Ni af morgenroerne i Sorø har efter initiativ af Morten Bang været en tur i Grønland for at prøve at ro fra den tidligere SAS-roklub (nu Kangerlussuaq Roklub). Det blev en overvældende tur, hvor nye vældige indtryk næsten var ved at tage pusten fra en. Vidderne, bjergene ja naturen i det hele taget var så overvældende, at man følte sig utrolig lille i dette storladne landskab. Vi boede på et vandrehjem lidt uden for byen (ca. 500 indbyggere), og det var et ganske rart sted med et antal tomandskamre med to køjer i hvert. Desuden var der et pænt stort køkken og en rar spisestue. Hver morgen kom der en pige med en bakke friskskåret franskbrød, ost, smør og marmelade, og hun lavede kaffe eller te til os - alt efter ønske. Der var også to baderum og to toiletter, så faciliteterne var o.k.

Stedet var også en slags lokalt turistkontor, og vi kunne enten leje cykler eller blive transporteret med en af stedets to busser. Den ene var en aflagt amerikansk skolebus af samme type, som dem vi ser i alle amerikanske film. Den anden var en ombygget Mercedes-lastbil, hvor på ladet var bygget en passagerkabine med plads til 12-14 passagerer.

 

Roklubben lå et stykke udenfor byen (ca. 10-12 km) ved en temmelig stor sø, som hedder Lake Ferguson. Søen ligger noget højere end byen - oppe i fjeldene - og var også byens vandforsyning. Fra en punpestation gik der en rørledning (temmelig primitiv) ned til byen. Søens vand var også utroligt rent, og man fik ligefrem lyst til at drikke direkte af det. Her lå så også roklubbens hus. Meget lille og kun med plads indendørs til bådenes løsøre og lidt møbler. Selve bådene lå ude i den fri natur surret til bjælker, så de ikke kunne blæse væk. De var alle af glasfiber, så de kunne tåle vejret. Vi benyttede dels en toåres inrigger og en tre-sculler, så syv mand stod til søs, efter at det var lykkedes at få monteret bådene. Vi var to mand, der blev ved roklubben, hvor vi sad og nød det dejlige solskin (og blev ædt op af myg).

 

 

 

 

 

En anden dag var vi på udflugt til indlandsisen, som i dette område ligger ca. 35 km væk. Turen foregik i Mercedes-lastbilen, og det var godt, at det var et robust køretøj, for det var kun en smal ujævn grusvej, der førte op til indlandsisen. Der var flere skrappe stigninger, hvor bilen måtte ned i 1. gear for at klare stigningen. Vi passerede også flere smeltevandsløb over primitive broer, som kun lige var brede nok til at bilen kunne passere. Men naturen var helt overvældende og vi kunne næsten ikke få nok af at betragte den. En gang imellem så vi så moskusokser og en enkelt gang et rensdyr. Men desværre ikke tæt nok til at vi kunne fotografere dem. Vi passerede også vraget af et amerikansk jagerfly, som var styrtet ned i dårligt vejr under indflyvning til Søndre Strømfjord.

 

 

Men endelig nåede vi da indlandsisen ved et sted, der hedder punkt 660. Flertallet af deltagerne var oppe at gå på selve indlandsisen, og en havde isklumper med tilbage, som vi fik i den tiltrængte drink. Luften var krystalklar, og der herskede en utrolig stilhed, så man blev helt andægtig ved indtrykket af så megen vildsom natur på en gang. Vi er vist flere, som aldrig vil glemme disse storslåede indtryk.

 

På vejen tilbage fra indlandsisen havde vor guide og chaufføren arrangeret et grill-party midt i vildmarken. Der var anbragt to sæt bord-bænke, og en grill lavet af en oversavet olietønde. Al maden havde de med hjemmefra, så vi fik serveret både moskusokse- og rensdyrbøffer. Simpelthen vidunderligt, og så med udsigt til en smeltevandsfos ikke ret langt væk. Det var en dag, der vil blive stående i vores erindring.

Byen er jo stærkt præget af at det er en nøglelufthavn for hele Grønland. (det eneste sted, hvor startbanen er lang nok til store jetfly), men også at det indtil for nylig har været en amerikansk luftbase, hvor fly på vej fra USA til Europa tankede op. Blandt de efterladte bygninger er der derfor både et recreation-center, et konference-center og et idrætscenter. Af naturlige årsager bliver de ikke brugt ret meget mere. Restauranten i recreation-centret er dog åben engang imellem i weekenderne, og vi var derhenne at spise en aften. Det var mærkeligt at komme udefra den lyse aften og ind i et sortmalet lokale med kun små lamper og levende lys tændt. Men vi var også to gange ude at spise i en restaurant indrettet i roklubbens tidligere bygninger lige ud til søen. Det var et rart sted, og de serverede også meget velsmagende mad, som kunne indtages medens vi nød udsigten over søen og det omkringliggende landskab.

 

 

 

Det var tre-fire indholdsrige dage med mange overvældende indtryk, og der bliver noget at tale om ved de lange vinteraftener til sin tid. Hele turen bliver selvfølgelig også bedre af at man er i godt selskab med gutterne, man kender fra morgenroningen. Stemning og kammeratskab var helt i top, og de ironiske og sarkastiske bemærkninger var med til at befæste sammenholdet blandt morgenroerne.

Ebbe